Profil:

Jeg hedder Bettina, er hundemassør og certificeret telepatør. Jeg har haft hunde i over 30 år. I øjeblikket har jeg min Border Collie Tee.

Jeg har gennem mange år arbejdet med hunde og deres trivsel – både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

I 2013 blev jeg uddannet dyrlægeeksamineret hundemassør, hvilket gav mig en solid forståelse for hundens anatomi, bevægelse og muskulatur.

Min tilgang til hunde er holistisk, hvor jeg ser på hele hunden og samarbejdet mellem hund og ejer.

Denne viden bruger jeg i dag til at hjælpe hunde med spændinger, ubalancer og forebyggelse af skader.

Jeg er også uddannet agilityinstruktør og har gennem årene arbejdet med mange forskellige hunde og deres fører.

Derudover har jeg gennemført DKK’s grunduddannelse samt uddannet mig som DKK-opdrætter, hvilket har givet mig en bred viden om hundes udvikling, adfærd og trivsel fra hvalp til voksen.

Mit arbejde med hunde har også ført mig i en mere holistisk retning, hvor jeg har videreuddannet mig inden for alternative behandlingsformer.

Jeg har blandt andet taget Reiki 1, og i 2017 blev jeg certificeret dyretelepatør.

I 2019 blev jeg certificeret holistisk kranio-osteopat, og i 2022 afsluttede jeg en healeruddannelse for både dyr og mennesker.

Gennem årene har jeg arbejdet med mange forskellige hunde og problemstillinger, hvilket har givet mig en bred erfaring og en dyb forståelse for, hvor forskelligt hunde reagerer og udvikler sig.

Jeg brænder for at hjælpe både hunde og ejere med at skabe bedre balance, trivsel og samarbejde.

Som eksaminerede hundemassør er jeg medlem af foreningen Danske Eksaminerede Hundemassører (DEH), som er din garanti for en massør med et højt fagligt niveau og adgang til løbende efteruddannelse.

Læs mere om massage på www.hundemassor.dk

Profil:

Jeg hedder Line og er uddannet pædagog, men har en stor passion for hunde og deres adfærd, hvor jeg til daglig kan inddrage min pædagogiske virke.

Jeg har haft hund hele mit liv, og i 2018 fik jeg min første egen hund, Chicago, en border collie.

Chicago har lært mig utrolig meget  især om håndtering af stress og højt arousalniveau hos hunde.

I 2021 kom min anden border collie, Caution til, og senere blev flokken udvidet med Heya. Mine tre hunde  Chicago, Caution og Heya – har alle lært mig forskellige ting, som har gjort mig til en bedre og mere nuanceret hundeinstruktør.

Gennem dem har jeg opnået stor erfaring med både reaktive og sensitive hunde, og jeg har udviklet en forståelse for, hvor forskelligt hunde lærer og reagerer.

Jeg har trænet hunde i mange år og deltaget i forskellige former for hundetræning samt taget kurser inden for hundens adfærd og træning.

Jeg har gennemført DKK’s grunduddannelse, og været instruktør på forskellige hold såsom hverdagslydighed og agility, og arbejdet med mange forskellige hunde og ejere.

I 2025 blev jeg certificeret Pro Instruktør gennem Hund360 efter et års uddannelse, hvilket har givet mig endnu flere værktøjer til at hjælpe hunde og deres ejere på en tryg og professionel måde.

I dag træner jeg agility på højt niveau med mine tre hunde.

Jeg brænder for at hjælpe andre med at skabe et stærkt samarbejde og en god relation med deres hund.

Sidebar

Nyheder & viden

Gaveidé
Gør din hund glad - bestil tid til en massage.
En dag hos Bornholms Hundecenter
TV2 Bornholm var forbi Bornholms Hundecenter, og fulgte Line Rügges arbejdsdag her på hotellet. LINK for at se programmet
SMILEY ordning
  Se vores SMILEY/Veterinær kontrolrapport  LINK  

Bliv medlem på Facebook

Bliv medlem af Facebook-gruppen, Bornholmshundecenter, så du kan blive opdateret omkring hvad der sker på hjemmesiden, samt hvad for noget arbejde vi laver med hundene.

Find os på Facebook
Skriv til os

Ring til os